Ny Købmand i Balle

Købmand genopstår efter benhård kamp.

img_4027

Lørdag den 29. oktober 2016 bliver en festdag i Balle. En lang og hård indsats for at holde liv i byens købmandsbutik er i mål. En ny købmand er klar til at slå dørene op for kunderne.
Joan Olsen (forrest) er ny købmand i Balle. Hun indtager butikken med hjælp fra et nyt andels­selskab, som en initativgruppe står bag. Joan Olsen er uerfaren som købmand. Derfor er det en stor hjælp for hende, at Karina Rohde er ansat. Karina Rohde var også ansat under den tidligere ejer.

koebmand-joan
Joan Olsen (forrest) er ny købmand i Balle. Hun indtager butikken med hjælp fra et nyt andels­selskab, som en initativgruppe står bag. Joan Olsen er uerfaren som købmand. Derfor er det en stor hjælp for hende, at Karina Rohde er ansat. Karina Rohde var også ansat under den tidligere ejer.

BALLE
Der er igen ved at komme varer på hylderne i købmandsbutikken i Balle. I øjeblikket arbejdes der hårdt på at gøre forretningen klar til en genåbning på lørdag, hvor en ny købmand siger velkommen til gæsterne. Dermed er det lykkedes en lokal initiativgruppe at redde købmandsbutikken fra lukning. »Det har i flere omgange været hårdt og op ad bakke. Men nu er det hele molevitten værd,« siger Lars Boelsmand, formand for Balle Borgerforening og aktiv i initiativgruppen »Bevar Balles Købmand«.

Det fik en initiativgruppe til at gå i aktion, og der er via salg af andele, gaver og fondsstøtte rejst 500.000 kroner. På den baggrund er der skabt Andelsselskabet Købmandsgården i Balle AMBA, som overtager bygninger, inventar og klarer vedligehold af faciliteterme. Den store hurdle har været rekrutteringen af en ny købmand. Flere kandidater var i spil, men i sensommeren så situationen meget sort ud. Men så kom Joan Olsen på banen. Hun er en lokal forretningskvinde, der i 10 år har drevet lysstøberiet Lyspunkt i Balle. Nu indtager hun rollen som købmand i Balle. »Jeg tror fuldt og fast på projektet. Der er selvfølgelig meget at lære, men jeg kan trække på erfaringerne fra driften af Lyspunkt. Desuden fortsætter en ansat fra den tidligere ejer, og det er sammen med venners indsats en kæmpe hjælp.,«forklarer Joan Olsen.

På trods købmandsbutikkens åbning på lørdag fortsætter initiativgruppen »Bevar Balles Købmand« arbejdet for at rejse penge. Det skyldes, at der fortsat mangler 100.000 kroner for helt at frigøre den tidligere butiksejer, Mette Stefansen, fra økonomiske forpligtigelser i forbindelse med butikken.