Hoed Kalkværk

Er stadig begrænset i brug.

Indehaveren af Hoed Kalkværk mellem Grenaa og Ebeltoft, den 73-årige Finn Bastholm Pedersen, har ikke planer om at lade sig pensionere.
”Jeg bliver ved, så længe jeg ikke er forkalket.”

Finn Bastholm Pedersen giftede sig til et liv i kalken. Han friede og fik ja fra sin Minna, hvis bedstefar og far havde drevet Hoed Kalkværk helt tilbage fra midten af 1930’erne. I årtier har Finn Bastholm Pedersen brændt og læsket kalk på værket i Hoed – og i sin lastbil kørt kalken ud til kunder i store dele af landet.

I Djurslands undergrund er der masser af kalk , i form af såkaldte rullekalksten, som er efterladt af isen efter den seneste istid. Rullestenskalk er den bedste kvalitet af den kalk, der findes i Danmarks undergrund, og tæt på jordoverfladen findes den kun i et begrænset område i landskabet sydvest for Grenaa. Fra midten af 1800-tallet og frem til omkring 1980 var kalkudvindingen i området et af Djurslands væsentligste erhverv, et erhverv der på sit højeste beskæftigede i hundredvis af arbejdere.

Værdifulde bygningsmiljøer

I dag er Finn Bastholm Pedersen den sidste djurslænding, der producerer læsket kalk. Historien om det store kalkeventyr på Djursland er et stykke kulturhistorie, der risikerer at gå i glemmebogen. Og dog – det kan måske forhindres af et nyt projekt, som Arkitektskolen Aarhus med Realdania i ryggen har sat i værk.

Frem til foråret 2017 undersøger medarbejdere fra Arkitektskolen 22 danske kommuner for bevaringsværdige kulturmiljøer. I Region Midt er Samsø Kommune og Norddjurs Kommune med i undersøgelsen, og i den forgangne uge havde Minna og Finn Bastholm Pedersen på Hoed Kalkværk besøg af arkitekten Martin Weihe Esbensen fra Arkitektskolen. Han er for tiden travlt optaget med at opsøge interessante kulturmiljøer i Norddjurs:

”Vi har omkring 40 steder i Norddjurs Kommune med værdifulde bygningsmiljøer, vi skal se nærmere på. Stederne spænder over større bygningsmiljøer som f.eks. stationsbyer, landsbyer og fiskerlejer til mindre miljøer som herregårde og fabrikker. Det er først og fremmest de bevaringsværdige bygninger og den helhed de indgår i, som vi har fokus på.”

Den Sidste Kalkmand

Finn Bastholm Pedersen. Foto: Norddjurs Kommune

Når Arkitektskolen Aarhus er færdig med feltstudierne, uddeles der ’karakterer’ til stederne. Det sker ud fra deres bevaringsværdi i forhold til forskellige parametre, som f.eks. kulturhistorie, arkitektur og intakthed. Samtidig vurderes stedernes udviklingspotentialer indenfor turisme, bosætning, erhverv og formidling. Martin Weihe Esbensen lægger ikke skjul på, at han opfatter det velholdte kalkværk i Hoed som særdeles bevaringsværdigt:

”Vi kan ikke bevare alting – men vi skal holde fast i det bedste. Så når vi laver den endelige rapport om bevaringsværdige kulturmiljøer i Norddjurs Kommune, vil vi snævre feltet ind til omkring en håndfuld miljøer, og her er Hoed Kalkværk og historien om kalkudvinding på Djursland at finde i toppen af feltet.”

Siger stop ved 80 år

I dag er de fleste spor af kalkudvindingen forsvundet. I Birkesig er der i 2002 skabt en lille turistattraktion i form af tre mindre ovne af typen fra den tidlige periode af kalkeventyret. Men Hoed Kalkværk er det eneste af de store kalkværker i området, der står tilbage. Og det oven i købet i fineste, velholdte stil.

Finn Bastholm Pedersen brænder ikke længere selv kalksten i den flere etager høje ovn; det holdt han op med i 2004. Men han læsker stadig kalk efter familiens gamle opskrift – og kører rundt i landet til sine kunder. Selv om efterspørgslen i dag er mindre end førhen, er der stadig masser af huse, landejendomme og landsbykirker, der af og til skal forskønnes med en gang kalk.

Men en dag er det selvfølgelig slut med at fare land og rige rundt med kalk bag i lastbilen, erkender Finn Bastholm Pedersen:

”Når jeg nærmer mig de 80 år, er det jo ikke sikkert, at fysikken kan følge med længere. Men så kan Minna og jeg måske vise kalkværket frem og fortælle folk om fortidens kalkeventyr.