Hoed Kro – historien

Åvangn 78 044


Historien om de danske kgl. Priviligerede kroer tager sin begyndelse i 1286. Kong Erik Klippinge bestemte, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder som kongerne benyttede under deres rejser rundt om i landet. Selv blev han dræbt i Finnerup lade d. 22. november 1286. Årsagen til mordet i Finnerup lade fortaber sig i historiens dunkle skygger, men Erik Klippinge blev i 1282 tvunget af stormændene til at underskrive en håndfæstning. Denne påbød ham at regere landet i samråd med stormændene og en gang årligt at indkalde disse til møde – de såkaldte danehoffer. Blandt disse stormænd var Marsk Stig (beskyldt for meddelagtighed i mordet på Erik Klippinge og blev dømt fredløs), der med støtte fra den norske konge, etablerede sig på øen Hjelm, hvor der bl. a. blev opført en mindre fæstning. Stormændene havde gennem en årrække været utilfredse med kongen, der i 1277 havde blandet sig i en strid i Sverige og denne blev finansieret ved en forringelse af den danske mønt. Erik Klippinge klippede simpelthen mindre dele af de danske mønter og derved forringedes deres værdi. Danehofferne blev senere til Rigsrådet.

Ideen med de kgl. priviligerede kroer faldt åbenbart i god jord og i 1396 besluttede Dronning Margrethe d. 1., at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil (ca. 40 km). Dette var en passende afstand og svarede til hvad man med rimelighed kunne tilbagelægge på en dagsrejse. Men ingen kro uden indtægter. Kromanden fik betydelige privilegier. Han fik lov til at brænde brændevin, brygge øl samt bage brød til salg, såvel i huset som ud af huset, uden at skulle svare skat af indtægten. Samtidig var kroejeren fritaget for borgerlige ombud, herunder også fritagelse for indkvartering af soldater.

I 1500 tallet fandt man dog afstanden mellem kroerne for stor og ved en ny forordning ændrede afstanden mellem kroerne til 2 – 3 mil. Det gav væsentlig flere kroer og man kan forestille sig, at det må have været en særdeles langsommelig sag at færdes på de danske landeveje. Fra omkring 1800 tallet skriver en lærd professor: ” – at de danske landeveje har 3 dimensioner – nemlig også dybden!”. I en anden beretning står: ” – Hestene gå i ler til knæene og vognene til hjulnavene, ja, på adskillige steder skal endog ingen bund kunne nåes! “. Selv digterpræsten St. St. Blicher beretter i sine erindringer, at han er væltet 34 gange med sin vogn på de ufremkommelige veje. Det var altså veje af et udseende, vi ikke finder mage til selv på den mest afsides bivej i dag.

De kgl. Privilegerede kroer var dog ikke for alle. Kun vejfarende måtte benytte disse og sognets bønder og beboere måtte ikke benytte kroen. Dermed var kroejeren henvist til “kun” at leve af de vejfarende. Af det kgl. privilegie fremgik, at det var “under forbrydelse og videre straf for uberettiget næringsbrug ,dersom man beværtede den lokale befolkning”. Det var en passus, som har voldt sine besværligheder, idet der kun måtte ske brændevinsbrænding på de priviligerede kroer. Det var ikke gunstige tider for Holbergs Jeppe og andre tørstige sjæle, som var hjemmehørende i nærheden af en kro. Denne betingelse blev dog ændret i 1912 hvor der blev udstedt en beværterlov og herefter kunne alle benytte den kgl. privilegerede kro. I dag er der 113 Kgl. priviligerede kroer i hele landet.


Rigtig krohygge i den mindste af restaurationens lokaler. Bemærk fanen, der hænger på skorstenen og den imponerende Mørsø kakkelovn fra begyndelsen af det 19. århundrede. Kakkelovnen benyttes stadig i løbet af de kolde vintermåneder. Foto: C. Holm Larsen.

Hoed Kro
Selve kroens navn kan spores tilbage til 1400 tallet, og første gang kroen nævnes på tryk er i 1756 på en gammel fæstekontrakt fra Glatved. Oprindelig har kroen ligget på den modsatte side af vejen, der hvor rejsestalden nu er opført. Der er dog belæg for, at kroen i sin tidligste periode lå tættere på Hoed Gård samt at smedens dygtige datter, Ane Elisabeth Beck, angiveligt har været blandt de første til at drive kro eller udskænkningssted.

I 1856 hærgedes kroen af en voldsom brand og de fleste af bygningerne gik til i flammerne. Året efter genopførtes kroen på den modsatte side af vejen.

Gennem årene har der været mange ejere af Hoed Kro. Blandt disse kan nævnes den lokale kunstner Poul Kejser og den legendariske cykelrytter Willy Falck Hansen.

Hoed Kro fik status af Kgl. priviligeret kro i 1841 og var det 10. sted på ruten, hvilket den imponerende vimpel i kroens restaurant bevidner. Denne vimpel i støbejern måtte man have på taget så vejfarende tydeligt kunne se, at det var en Kgl. priviligeret kro med nummeret 10S. Ved en konkurs i 1957 mistede man desværre titlen og denne kan ikke generhverves.

De Kgl. Priviligerede kroers fritagelse for betaling af skat og afgifter havde dog ændret sig væsentlig siden de første 

kakkelovn-2
Den smukke kakkelovn på Hoed Kro. Selve brændkamret er støbt på Mors jernstøberi i dag bedre kendt som Morsø ovne. Ovnen er opsat i begyndelsen af det 19. århundrede. Foto: C. Holm Larsen.

kakkelovn-3
Kakkelovnen på Hoed Kro. Bemærk de fine detaljer i udsmykningen af selve brændkammeret. Foto: C. Holm Larsen.

bevillinger blev udstedt. Hvorledes Hoed Kros bevilling og tilladelse til at drive kroen har set ud vides dog ikke, men en genpart af bevilling og tilladelse for Gjerrild Kro, udstedt 28. oktober 1843, kan dog kaste lys over de daværende gældende regler. På det tidspunkt skulle der betales for selve tilladelsen og bevillingen. Desuden skulle der erlægges et kontant beløb for at få tilladelsen og der skulle også betales en årlig afgift til Kongen på 8 rigsdaler sølv.

Bevillingen omfattede også at der kunne brygges øl, men der måtte ikke brændes brændevin. Tiden havde ændret sig og der var nu indført særskilte bevillinger for den der ville give sig af med at brænde brændevin, så dette skulle købes hos en godkendt bevillingshaver enten i


Røglemmen på skorstenen. Fabrikantens navn, N. A. Christensen, der startede Mors Jernstøberi, er støbt ind i lågen. Foto: C. Holm Larsen.
Willy Falck Hansen
Willy Falck Hansen som de fleste husker ham fra de danske cykelbaner. I en kortere periode ejede han Hoed Kro og der er stadig herboende borgere der husker de små cykelløb han lavede i byen.
fane
Fanen, der oprindelig var opsat på taget og for de vejfarende skiltede med det kongelige privilegie, hænger nu i kroens lille restaurationslokale. Foto: C. Holm Larsen.

købstæderne eller på landet. Allerede her ses det, at kongen med særskilte afgifter udstedte de fornødne bevillinger, for ad den vej at tilvejebringe flere penge til den slunkne kasse.

I dag drives kroen af Ryan Nikolas Simonsen og han har siden overtagelsen af denne foretaget en restaurering af bygningen. Den gamle krohygge er dog ikke forsvundet. I den mindste af kroens lokaler finder man den omtalte vimpel og en meget imponerende kakkelovn, der stadig benyttes.

Som et kuriosum kan nævnes, at ovnens brændkammer er støbt på Mors jernstøberi og derfor er en ægte morsøovn.

Kroens store festlokale danner hvert år rammerne om den årlige dilettant komedie, hvor godt 100 af egnens borgere hvert år kommer for at nyde en festlig aften med rigtig krohygge.

Gjenpart

Vi Christian den Ottende

af Guds Naade Konge til Danmark

de Venders og Gothers Hertug til

Slesvig Holsteen, Stormaren, Ditmarksen, Lauenborg og Oldenborg.

Giøre vitterligt, at Vi efter allerunderdanigst Ansøgning og derover indkommen Erklæring, allernaadigst haver bevilget og tilladt, ligesom Vi og i Overensstemmelse med allerhoist Resolution af 4. Februar 1771, hermed bevilge og tillade, at den nuværende Besidder af Stamhuset Benzon i Randers Amt, maa i Gjerrild Bye, under bemeldte Stamhuus, herefter og indtil videre lade holde, det Værtshuus, som ved Bevilling af 12. Januar 1832 blev nu afgange Ritmester Jacob Benzon tilladt, og de dertil ankommende Søfarende og Rejsende med fornøden Logementer samt Spise og Drikkevare til Nødterslighed og for en billig Betaling, samme steds lade betjene, mod deraf at svare aarlig Afgivt til Vor Kasse Otte Rigsdaler sølv, som i rette Tid erlægges, samt med Vilkaar.

1. at Værtshuusholderen der paa Stedet vel må brygge Øl til Værtshuusholdets Fornødenhed, men at det derimod forbydes ham at brænde Brændeviin, eftersom hvad deraf behøves og faldholdes, skal tages i Kiøbstæderne eller i de med Bevilling etablerede Brændevinsbrænderier paa Landet og

2. at ligesom dette Værtshuus alene er bevilget for Resende og Søfarende saaledes skal det være Værtshuusholderen ganske forbuden at holde Kro for Sognets Bønder eller Andre af Almuen, som ikke ere Vejfarende eller paa deres Rejse passere bemeldte Værtshuss under denne Bevillings Fortabelse og anden Straf som for ulovligt Krohold.

Iøvrigt holdes Værtshuuset, saalænge det vedbliver i forsvarlig Stand, vedlige og dermed forholder i alle Maader efter Loven, samt allerede udgange eller herefter udkommende Anordninger. Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette. Forbydende Alle og Enhver herimod, eftersom foranskrevet staar, at hindre eler nogen Maade Forlang at giøre under Vor Hyldest og Naade.

Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn den 28de October 1843

Under Vort Kongelige Segl

L.S.

Efter Hans Kongelige majestæts allernaadigste specielle Befaling

H.K.H Christian d. 8 Lund Ungsgaard

Beviling for Besidderen af Stamhuset Benzon paa et Værtshuushold i Gierrild

under bemeldte Stamhuus i Randers Amt.

Larsen

Løst med 14 Rd. 48 S.