Svaner i Balle

Ynglende svanepar ved Mølleskoven
29. april 2010. Af chl

Et svanepar har fundet søen ved Mølleskoven attraktiv.

Et par af Danmarks nationalfugle, knopsvanen, har fundet søen ved Mølleskoven så attraktiv, at de nu er i gang med yngle. Trods søens ringe størrelse, har svaneparret fundet stedet passende for deres næste kuld. For godt en uge siden blev parret observeret, og hunnen har lagt sig på reden, der passende er bygget midt i søen, for at opnå tilpas privatliv for kuldet. Det er sædvanligvis hunnen der i hele rugeperioden ligger på æg, og hvornår de klækkes er uvist, med et bud vil være fra midten af maj og frem mod juni måned.

svane-3

Det anbefales ikke at komme for tæt på svanerne, da især hannen kan udvise meget aggressiv adfærd i yngleperioden og de efterfølgende måneder. Her på redaktionen følger vi selvfølgelig udviklingen med parret.
Dansk Ornitologisk Forening skriver dette om knopsvanen

Knopsvane (Cygnus olor)

Beskrivelse
Danmarks nationalfugl, knopsvanen, valgt ved en afstemning arrangeret af Danmarks Radio i 1984, er en smuk og majestætisk fugl, som pryder mange danske søer og fjorde. Dens enorme størrelse, den helt hvide fjerdragt, den sorte knop over det orangerøde næb gør den umulig at forveksle med andre arter. Knopsvanen er gerne tavs, men fra flyvende fugle høres en karakteristisk susende lyd fra vingerne, som hverken forekommer hos sangsvanen eller pibesvanen. Ungfuglene er sædvanligvis klædt i diskrete lysebrune kulører, og de har et mørkegråt næb uden de voksne fugles karakteristiske knop, men enkelte ungfugle, de såkaldte “polske svaner”, er hvide med rødlige ben og næb. Der er tale om en genetisk variant.

Levested
Knopsvanen har en pletvis global udbredelse, idet den mange steder på kloden er indført som prydfugl, bl.a. i USA, Australien og New Zealand, men den primære og oprindelige udbredelse er Europa og det vestlige Asien. I Europa forekommer knopsvanen i et bredt bælte tværs gennem Europa, fra Sydfrankrig i syd til det sydligste Finland og Sydnorge i nord. I Danmark forekommer knopsvanen i alle dele af landet, men noget spredt i især den vestlige og nordlige del af Jylland.
Arten ynglede tidligere gerne parvis i større eller mindre søer, men er desuden begyndt at yngle i kolonier på holme og mindre øer i fjordene og ved lavvandede kyster. De kolonirugende fugle har i stort omfang en bestemt genetisk variant, hvilket kan være årsagen til koloniadfærden. Størstedelen af de danske ynglefugle overvintrer i danske farvande, hvor de især holder til i de store lavvandede brakvandsområder. Nogle danske knopsvaner trækker til Holland og undtagelsesvis længere væk, mens Danmark om vinteren gæstes af knopsvaner fra nabolandene i stort antal.

Føde
Knopsvanen lever af diverse vandplanter, som den græsser på lavt vand. Den æder også græs, korn og andre planter langs søbredder og fjorde.

Bestandsudvikling
Efter næsten at være blevet udryddet i 1920’erne som følge af jagt (der ynglede bare 3-4 par i landet i midten af 20’erne!) er arten heldigvis gået meget frem siden. Kollisioner med elledninger er en af de mest almindelige dødsårsager for knopsvanen, men blyforgiftning – som følge af at svanen spiser hagl som kråsesten – er også en faktor, om end aftagende. Ynglebestanden har været ret stabil de sidste 20 år. Igennem 1970’erne frem til 1978 lå verdens største knopsvanekoloni på Klægbanken i Ringkøbing Fjord, men fødegrundlaget forsvandt i 1979 pga. algevækst i forbindelse med den øgede tilførsel af næringsstoffer efter Skjernåens udretning. Algerne gjorde vandet så uklart, at de grønne bundplanter, der udgjorde svanernes føde, ikke længere kunne få lys nok.

Fakta

Vingefang: 208-238 cm.
Længde: 152 cm.
Vægt: 12.000 g.
Vægt (hun): 10.000 g.
Maks. levealder: 42 år
Forventet levetid: 18 år
Ynglealder: 4 år
Kuldstørrelse: 5-8 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 34-38 dage
Ungetid: 120-150 dage

Svaneungerne klarer sig godt ved Mølleskoven
19.september 2010. Af chl

saneunger9-9
De nye svaneunger er nu næsten lige så store som forældrene. Foto: C. Holm Larsen

Godt 90 dage efter svaneungerne klækkede er de stadig i god behold ved Mølleskoven.

Trods de næsten er lige så store som deres forældre er det tydeligt, at de endnu ikke er selvstændige. Troligt følger de efter de voksne og der er sikkert meget de skal have lært endnu, inden de selv er i stand til at stå på egne ben.

Her godt 90 dage efter de er klækket, er næsten 2/3 af deres ungetid gennemlevet, og i den kommende tid skal der både trænes hårdt for at komme i luften og for at få de sidste finesser lært, inden de kan begive sig ud på egen svanefod i en ny og voksen tilværelse. Det vil dog gå en del år inden de er store nok til selv at stifte familie, og i mellemtiden når de forhåbentlig at lære hvordan livet som svane skal leves.

Skulle man have glemt hvordan de så ud for godt 2 måneder siden, så se godt efter på sidste billede.

svane-2